Gå til hovedindhold

Anti-mobbestrategi

Vi accepterer ikke mobning på Sabro-Korsvejskolen. Derfor arbejder vi forebyggende med trivsel, både fagligt og socialt, for at skabe sunde fællesskaber, hvor mobning har svært ved at opstå.

Indhold

    Tiltag, der er forebyggende i forhold til mobning over for den enkelte og klassen  

    Nedenstående anti-mobbestrategi bruges aktivt både forebyggende og ved iværksættelse af handlinger. Når mobning opstår, arbejder vi målrettet sammen for at løse problemet.

    • Skolens værdiregelsæt – ”troværdighed, respekt og engagement på Sabro-Korsvejskolen” danner den overordnede ramme for, hvordan vi er sammen og anvendes aktivt.
    • Vi arbejder med “God stil” på skolen som helhed og i de enkelte klasser, som har en værdi- og en handlingsorienteret retning
    • På lejrskoler og andre fællesskabende aktiviteter arbejder vi aktivt med kammeratskabet i gruppen gennem løsning af forskellige meningsfulde opgaver  
    • Der gennemføres undervisning i digital dannelse i gennem hele skoleforløbet afpasset efter elevernes alder og modenhed
    • På forældremøder drøfter klassens forældre og medarbejdere klassens trivsel. Der kan f.eks. organiseres legegrupper, aftales regler for fødselsdage, aftales sociale aktiviteter for hele klassen m.m.
    • Peer-educators, som er elever fra 5 kl., der leger med og er rollemodeller for de yngre elever
    • Venskabsklasser, hvor de starter fra 5.kl med at følge den samme klasse til de kommer i 9.kl. Her er de ældre elever rollemodeller overfor de yngre. Der bliver bl.a. også her arbejdet med "God stil"
    • Klassetrivsel.dk, som kan bruges som et redskab til at undersøge klassens trivsel 
    • Fri for mobberi, som er skabt til at forbygge mobning, vi som skole støtter op om. Det er med til at skabe en bedre klassekultur og hvordan man behandler hinanden 
    • Skole-hjem samtaler, som vi holder 1-2 gange om året, hvor der er fokus på elevens sociale og faglige trivsel
    • Børnesamtaler, hvor vi benytter os af arbejdsredskabet Minuddannelse
    • Elevtrivselsundersøgelsen, der gennemføres en gang om året. Den indgår i arbejdet med at vurdere trivslen i klasserne, og hvis der her tilkendegives, at der forekommer mobning i en klasse, sættes der straks en indsats i gang for at afdække problematikken og derefter iværksættes en plan for de nødvendige handlinger. 

     

    Tiltag ved mistrivsel og/eller mobning  

    Lærere og pædagoger handler altid på henvendelser om enkelte elevers eller klassers mistrivsel og inddrager relevante parter i arbejdet, herunder eventuelt ledelsen ved behov. Det er elevernes rolle sammen med forældrene at tage ansvar for at handle i form af at kontakte klassens lærere eller pædagog, når der er tale om mistrivsel eller mobning.  

    Vi indbyder som regel til en samtale med elever og forældre. På baggrund af denne samtale aftales konkrete handlinger. De konkrete handlinger, der iværksættes, vil altid modsvare de konkrete behov. Handlingerne kan være målrettet en eller flere elever, hele klassen eller årgangen og eventuelt disses forældre.  

    Handlingerne kan for eksempel være:  

    • Inddragelse af ressourcehuset og eventuelt aftaler om et undersøgende og trivselsfremmende forløb.   
    • Pædagogisk refleksionsrum, hvor personalet omkring et barn med tegn på mistrivsel kan få sparring i forhold til tiltag bl.a. af en pædagogisk leder og skolens PPR-psykolog.   
    • Afholdelse af netværksmøder, hvor barnets netværk deltager. Her kan også familiens sagsbehandler inddrages.  
    • Samarbejde med SFO og fritidsklubben, hvor det er relevant. 

     

    Hvad er digital mobning? 

    Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier.  Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende punkter:   

    • Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen.   
    • Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skolegården i skoletiden.   
    • Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.   

    Digital mobning foregår via mobiltelefoner, tablets eller computere. Det kan f.eks. være mobbende beskeder via sms/mms, Snapchat, Facebook og Instagram eller spredning af private billeder og film på samme platforme. Den digitale verden udvikler sig hele tiden, og det gør den digitale adfærd også – på godt og ondt. 

     

    Forældrene 

    Da den digitale verden aldrig lukker og at evt. mobning derfor foregår uden for skolens regi, er forældrenes rolle yderligere vigtig her indenfor. 

    Skolen forventer derfor, at forældrene efterlever følgende fire gode råd: 

    • Vis interesse i børnenes digitale liv:

    Forældrenes interesse og engagement er lige så vigtigt for børnenes digitale liv som for de øvrige fritidsaktiviteter. 
    Spørgsmålet ”hvordan har du haft det i skolen i dag?” bør suppleres naturligt med ”hvordan har du haft det på internettet i dag?” 

    • Vær i stand til at hjælpe:

    Sæt dig ind i de sociale medier dit barn benytter, og lær f.eks. hvordan man blokerer andre brugere, hvordan man ændrer sine private indstillinger og hvordan man anmelder billeder og video. 

    • Vær tydelig og konkret:

    Forklar tydeligt og konkret hvad der er acceptabel opførsel i den digitale verden, så børnene kender til konkrete eksempler på, hvad de må og ikke må. 

    • Vær en god rollemodel:

    Vær bevidst om hvilke signaler du sender gennem dine egne net-vaner og det sprog du bruger, og tænk dig om inden du deler billeder af andre eller private billeder af dig selv. 

    Sidst opdateret: 1. oktober 2023