Gå til hovedindhold

Hvis dit barn har særlige behov

Nogle børn har brug for støtte og særlige aftaler i skoletiden for at trives fagligt og socialt.

  • Læs op

Indhold

    På Sabro-Korsvejskolen har vi flere forskellige indsatser, som kan sættes i værk, hvis vi oplever, at et barn har brug for særlig støtte. Indsatsernes fundament er trivsel på både det faglige og sociale område. Nedenfor kan du se flere af vores indsatser samt vores vejledere.

     

    Socialt er vores resursehus et centrum for udvikling. Her er rum til trivselssamtaler, støtte og vejledning til elever, der har brug for en hjælpende hånd  og der er plads til elever, der har brug for en pause i hverdagen. Desuden er SKUP-forløb, som er et tilbud for elever, der er i sociale vanskeligheder. Her opsættes mål i samarbejde med forældre og lærere og der laves opfølgende aftaler undervejs.

     

    Fagligt har vi et korps af vejledere, som skolen huser samt det pædagogiske læringscenter. Vejlederne tilbyder kollegial sparring og vejledning i forhold til de faglige udfordringer, nogle børn står over for. Alt sammen for at støtte børnene bedst muligt i deres læring, lige der hvor de er. Det kunne være:

     

    Ordblindhed, som vi har fokus på allerede i indskolingen. Vi screener for ordblinderisiko i både 1. og 2. klasse. Vores læsevejleder har derefter mulighed for at lave ordblindetests, hvis skole og hjem vurderer, at det er aktuelt.  Hvis dit barn diagnosticeres som ordblind eller lignende vanskeligheder, tilbyder skolen IT til at kvalificere dit barns læsning og skrivning i samarbejde med læsevejlederen. Desuden har vi oprettet et IT-rygsæk superbruger korps, der møde med læsevejleder samt IT-vejleder flere gange om året, så de kan hjælpe andre IT-rygsæk brugere.

     

    Læsehjælpere er et supplerende undervisningstilbud til elever, der har svært ved at lære at læse.

     

    Hvis matematikken driller har vores matematikvejleder mulighed for at teste samt give et matematikløft til eleverne. Dette foregår på små hold. Desuden vil vejlederen kunne give sparring til lærerne.

     

    For vores to-sprogede elever har vi undervisning i “dansk som andetsprog”, som er sprogstøtte i forhold til dansk. Desuden kan vores 2-sprogskoordinator tester elever til frit-skolevalg.

     

    Derudover har vi PLC, som vejleder elever på skolebiblioteket. De laver også booktalks i klasserne samt faglige læsekurser.

    Sidst opdateret: 1. oktober 2023