Principper for Sabro-Korsvejskolen

Uddeling af materialer fra politiske partier og religiøse trossamfund

Materiale fra politiske partiorganisationer, herunder politiske ungdomsorganisationer og interesseorganisationer må ikke uddeles til eleverne, medmindre materialet indgår som undervisningsmateriale i forbindelse med undervisningen og fællessamlinger der kan 
have et oplysende formål.

Materiale fra anerkendte fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening tillades uddelt til eleverne i forbindelse med erhvervspraktik o.l.

Materiale fra religiøse trossamfund, herunder interesseorganisationer, der hviler på et religiøst idégrundlag, må ikke uddeles til eleverne, medmindre materialet indgår som undervisningsmateriale i forbindelse med undervisningen i kristendomskundskab.

Anvendelse af medieindhold

I forbindelse med anvendelse af medieindhold i undervisnings- og fritidsdel, tages der udgangspunkt i medierådets anbefalinger vedr. aldersbegrænsninger (PEGI).

I særlige tilfælde kan medierådets anbefalinger tilsidesættes, så de anbefalede aldersgrænser ikke imødekommes. Særlige tilfælde skal altid ledsages af begrundelse i pædagogiske eller didaktiske forhold. Begrundelserne herfor udarbejdes skriftligt af den pågældende lærer/pædagog eller afdeling. Skriftligheden skal foreligge forud for afvigelsen fra PEGI-standarden.

I særlige tilfælde hvor medierådets anbefalinger tilsidesættes skal alle elevers forældre orienteres herom. Elever, hvis forældre ikke ønsker at deres barn skal deltage i undervisning/aktiviteter der overskrider PEGI-anbefalinger, skal have stillet et alternativt undervisnings-/aktivitetstilbud til rådighed. Det alternative tilbud skal fremgå af ovenstående skriftliggørelse.

RessourceHuset

Skolens RessourceHus er skolens pædagogiske og didaktiske udgangspunkt for en række arbejdsområder. De skal understøtte almenundervisningen og sikre sammenhæng i den specialpædagogiske indsats.

Eksempler på arbejdsområder:

• Dansk- og matematikvejledning
• Stilladsering af adfærds- og arbejdsmæssige udfordringer
• Observationer i klassen
• Akuthjælp og understøttelse til elever/lærere via kontoret
• Læse- og stavekurser
• Indsats til sproglig opmærksomhed
• Screening og testning; herunder motorisk vurdering
• Holdundervisning ift. særlige indsatser
• Koordinering af indstilling til familieklasse
• Stilladsering dokumentation til sikring af høj inklusionsgrad
• SKUB
• KVAS-ViTAL/UIL

Som hovedregel arbejder RessourceHuset på at sikre ovenstående arbejdsopgaver ude i klasserne. Men erfaringen taler også for at det påkræves RessourceHusets personale en meget fleksibelt tilgang for at kunne varetage de forskellige opgaver.

Dette kan medføre, at RessourceHusets personale har mange timer og periodisk få elever med et lektionstal 
ned på min. 9 – 10 lektioner.

I god tid før starten af indsats fra RessourceHuset, ønsker klasseteamet via nærmeste leder dokumentation for allerede iværksatte tiltag, prøvehandlinger og barnets særlige kompetencer. Igennem nærmeste leder rekvireres ligeledes perspektivering fra PPR og Socialfaglige medarbejdere.

Organisation og tid i RessourceHuset:

Elever i faglige udfordringer

• undervises normalt med udgangspunkt i klassen hvor RessourceHusets lokaler bruges som backup for mindre hold med udslusning til almenklasse så snart det er muligt
• der etableres professionelle møder for i fællesskab at sikre den bedste vej til succes
• succeskriterier følges og evalueres af RessourceHuset – det er RessourceHusets personale, der sikrer tilvejebringelse af dokumentation
• der kan lægges mange timer over en kort periode med forventet succesrate for tilbagevenden til almenklassen
• den enkelte elev undervises af højest en lærere/pædagog med tilknytning til Ressourcehuset

Forældresamtaler og standpunktskarakterer

Formål

Skolen forpligter sig jævnfør Folkeskoleloven, til at give mundtlige og/eller skriftlige meddelelser om elevens faglige niveau, arbejdsindsats og sociale adfærd. På baggrund af dette sammenfatter lærere, pædagoger, forældre og elev en vurdering af elevens skolegang, med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for elevens alsidige udvikling.

Forældresamtaler

0. klasse: Der afholdes 2 obligatoriske forældresamtaler årligt. Samtalerne kan forberedes ud fra et spørgeskema. Eleverne er velkomne til at deltage i samtalerne.

1. klasse: Der afholdes 2 obligatoriske forældresamtaler årligt med klasseteamet. En af samtalerne kan foregå i hjemmet. Samtalerne kan forberedes ud fra et spørgeskema. Eleverne er velkomne til at deltage i  samtalerne.

2.-4. klasse: Der afholdes 2 obligatoriske forældresamtaler årligt. Klasseteamet deltager. De øvrige faglærere meddeler elevevalueringerne til klasseteamet forinden. I 2. klasse er eleverne velkomne til at deltage i samtalerne. Fra 3. klasse forventes det at eleven deltager i samtalen.

5. klasse: Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Klasseteamet deltager. De øvrige faglærere meddeler elevevalueringerne til klasseteamet forinden. Forårets forældresamtale på 5. årgang afvikles i maj/juni og afholdes UDEN deltagelse af eleverne. Emnet for denne samtale er de pædagogiske overvejelser i forhold til 
klassedannelser, samt en forventningsafstemning i forhold til forældrenes rolle og kommunikation.

6. klasse: Der afholdes 2 obligatoriske forældresamtaler årligt. Klasseteamet deltager. De øvrige faglærere meddeler elevevalueringerne til klasseteamet forinden. Samtalen kan være forberedt ud fra et spørgeskema, som eleven/forældre forinden har fået udleveret og drøftet forud for samtalen.

7. og 8. klasse: Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Første samtale: Dansk-, matematik og sproglærere deltager: De øvrige faglærere meddeler elevevalueringerne til klasseteamet forud for samtalen. Anden samtale: Dansk-, matematik- og fysik/kemilærerne deltager. Øvrige faglærere meddeler elevvurderinger til kontaktlæreren. Samtaler om uddannelsesparathedsvurderinger afholdes efter behov.

Standpunktskarakterer: 8. - 9. klasse: I henhold til folkeskoleloven, gives der standpunktskarakterer 2 gange årligt i både 8. og 9. klasse i de fag, hvor eleven kan indstille sig til prøve. I 8. klasse efterfølges den første karaktergivning af en obligatorisk forældre-elevsamtale, hvor dansk-, matematik og fysik/kemi-/sproglærerne deltager. De øvrige faglærere meddeler deres elevvurderinger til klasselæreren forinden. I 9. klasse efterfølges den første karaktergivning af en obligatorisk forældre-elevsamtale. Standpunktskaraktererne er udtryk for, hvor langt eleven er nået siden skoleårets start i kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer i forhold til læseplanen i det pågældende fag. 

Forældre-elevsamtalen omfatter også vejledning om videre uddannelse.

Dansk-, matematik-, fysik/kemi- og sproglærerne deltager. De øvrige faglærere meddeler deres elevvurderinger til kontaktlæreren forinden. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver. 

Terminsprøven i 9. klasse afholdes inden 1. december.

Den obligatoriske projektopgave udarbejdes senest i april måned og bedømmes med en skriftlig vurdering og - efter elevens valg - tillige med en karakter. 

Karaktergivningen i 8. - 9. klasse omfatter de fag, hvori eleven kan aflægge prøve.

GENERELT: 3. - 9. klasse: Eleverne inviteres med til skole-hjemsamtalerne. Der er forventning om at eleven og minimum 1 forældre deltager, bortset fra forårets forældresamtale på 5. årgang, der kun er for forældre jf. ovenstående.

Fagfordeling og teamdannelse

Formål

Fagfordelingen tager sit udgangspunkt i barnets behov for læring.

Planlægning

Skolelederen foretager en ligeværdig prioritering mellem nedenstående punkter, hvor bl.a. fælles forberedelse ses som en forudsætning for et godt teamsamarbejde:

• vi prioriterer relationen og få voksne omkring barnet i indskolingen frem for linjefagskompetence
• gode samspilsmuligheder i teamet
• personalets faglige baggrund
• bestræbelse på en ligelig kønsfordeling blandt personalet
• forskellighed ses som en kvalitet
• det tilstræbes, at en lærer kun deltager i 2 årgangsteam mht. overordnet samarbejde og for en pædagog i ét årgangsteam

Ekskursioner, studieture og fællesarrangementer

Formål

At give eleverne mulighed for at komme på ekskursioner, studieture og fællesarrangementer der har det pædagogiske sigte ift. at oparbejde relationer og højne den faglige undervisning gennem fællesskabende virksomhed. Hensigten er at skolen støtter forældreinitiativer og de professionelle styrker elevernes fællesskabsfølelse og glæde på Sabro-Korsvejskolen.

Ekskursioner, studieture og fællesarrangementer med deltagelse af elever fra forskellige klassetrin eller parallelklasser ses gerne.

Ekskursioner

Skolens kontor skal være informeret om afholdelse af ekskursioner.

Ekskursionen er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne.

Skolen betaler udgifter til transport for to årlige ekskursioner pr. klasse inden for Aarhus Kommune.

En klasse kan tage på flere ekskursioner ved hjælp af forældrebetaling. Forældrene sørger selv for mad og drikke på ekskursionen.

En klassekasse kan bidrage med midler til køb af is, drikkevarer o. lign.

Studieture

Studietures form og indhold tilrettelægges af skolens ansatte i samarbejde med eleverne og forældrene under hensyntagen til elevernes alder. Studieturenes formål og de økonomiske muligheder og herunder budgetlægning sker i samarbejde med forældreråd. Studieturenes planer fremlægges skolens ledelse rettidig og inden igangsætning af detaljeplanlægning. Endelig plan fremsendes til ledelse i god tid før afrejse.

Studieture er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne. Studieturene er opbygget således, at der er tale om et blik for Danmark på 3. årgang (hvordan ser andre på Danmark), på 6. årgang er der blik på vores nære relationer til Norden og på 9. årgang er der blik for Europa. Udveksling med andre indenlandske eller udenlandske skoleelever ses gerne. Der sikres over år en progression mellem det nære (3. årgang), det Nordiske (6. årgang) og Europa (9. årgang).

• 3. årgang deltager en lærer fra hver klasse, samt årgangens primær-pædagoger og en ledelsesrepræsentant.
• 6. årgang deltager en lærer fra hver klasse, samt en pædagog fra klubben og en 
  ledelsesrepræsentant.
• 9. årgang deltager kontaktlærere fra årgangen, en medarbejder fra FO/FU inviteres med og der deltager en ledelsesrepræsentant.
• For 6. og 9. årgang således en primærvoksen i alt pr. klasse.

Følgende tilstræbes ift. tidspunkt og varighed:

• 3. årgang med 1 overnatning i samarbejde med SFO (planlægges så den kan forlænges på forældreinitiativ)
• 6. årgang med 3 overnatninger i et nordisk land
• 9. årgang med 3 overnatninger i et europæisk land

Budgettering

• 3. årgang: 300,00 kr. pr. elev i samarbejde med SFO
• 6. årgang: 1.000,00 kr. pr. elev
• 9. årgang: 1.300,00 kr. pr. elev

Regulering af satserne kan ved skoleledelsen ske hvert år pr. 1. august.

Forældreudgift

Forældre skal påregne en udgift på kr. 100,- pr. dag til mad. Der tilstræbes et max. beløb til lommepenge i samarbejde mellem forældreråd og kontaktlærere-/pædagoger.

Klassekasse/forældreforening

En forældreforening kan bidrage med midler til at dække udgifter til yderligere oplevelser - som ligger udenfor studieturens læringsmæssige formål under studieturen - der betegnes som elevernes fritid.

Skolebestyrelsen opfordrer til at der etableres en forældreforening efter de anviste principper, men alene med den hensigt at følge skolens traditioner. En forældreforening administreres af klassens forældre/forældreråd.

Skolen har tradition for at give tilskud til studieture for organiseret elevarbejder: vagt i skolens kantine, servicemedarbejderopgaver etc. som af klasserne organiseres og følges op på at forældreråd.

Gaver og sponsorstøtte

Skolebestyrelsen har besluttet, at eventuelle gaver og sponsorstøtte til skolen indtægtsføres og fortrinsvis budgetteres anvendt til udvidelse af studietursaktiviteter, kvalitativt og kvantitativt på hele årgangen.

SFO

I SFO’en lægges der vægt på at styrke børnenes sociale kompetencer i de mange forskellige fællesskaber gennem børnenes frie leg og voksenstyrede aktiviteter:

I dagligdagen betyder det:

• At pædagogerne balancerer mellem voksenstyrede aktiviteter og fri leg.
• At pædagogerne tilrettelægger aktiviteter som styrker børnenes forskellige kompetencer og udfordrer børnene til at prøve noget nyt.
• At børnene tilbydes aldersdifferentierede tilbud, som tilgodeser alle og som tager udgangspunkt i bevægelse, kreativitet eller udeliv.
• At pædagogerne sikrer tætte relationer til de enkelte børn og børnegruppen, samt børnene imellem.

Desuden har vi fokus på:

• At pædagogerne, som rollemodeller for børnene, anviser eksempler på den gode tone såvel i det talte sprog, som i kropssprog og i digital kommunikation.
• At pædagogerne fokuserer på konflikthåndtering, fremfor konfliktløsning - og hermed lærer børnene at se situationer nuanceret og finde løsninger i fællesskab.
• At pædagogerne er nærværende voksne i aktiviteterne og i samværet med børnene. Det vil sige at der er tid til de tætte samtaler.
• At pædagogerne bidrager til skole-hjem-samarbejdet i forhold til børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling.

Overgang til og fra SFO

• At pædagogerne tager aktiv del i brobygning mellem børnehave, SFO og klub.

Revideret af SB og SFO-forældreråd d. 6. jan 2026

Meddelelsesbogen

Formål

• Meddelelsesbogen skal understøtte dialogen mellem skole og hjem om elevens faglige og alsidige udvikling og den efterfølgende opfølgning på dialogen.
• Meddelelsesbogen skal sikre, at både elev, forældre og skole ved, hvad der er de væsentligste fokuspunkter og heraf følgende indsatser i elevens faglige og alsidige udvikling.

Mål

Meddelelsesbogen skal understøtte elevens oplevelse af mestring og bidrage til, at eleven får øje på egne styrker og potentialer.

Rammer for meddelelsesbogen

• Meddelelsesbogen er digital og tilgås i MOMO.
• Meddelelsesbogen er til enhver tid tilgængelig for forældre og elev.
• Forældrene orienteres om fokuspunkter på årets to skole/hjem samtaler.

Meddelelsesbogens fokuspunkter

• Fokuspunkter formuleres så det er tydeligt hvad skolen, elever og forældre kan gøre.
• Fokuspunkter kan være såvel individuelle som fælles for en klasse eller en årgang.
• Et fokuspunkt i meddelelsesbogen indeholder i udgangspunktet:
  • Beskrivelse af skolens indsats i forhold til fokuspunktet og af eventuelt indgåede aftaler.
  • Beskrivelse af, hvordan forældrene kan støtte elevens og skolens arbejde med fokuspunktet.
  • En tidshorisont for arbejdet med fokuspunktet.
• I skolens forståelse af elever med udfordringer indgår både generelle udfordringer som følge af fx særlige behov og mere periodiske udfordringer, fx mistrivsel eller kriser. Fokuspunkter i den forbindelse er primært være rettet mod, hvordan undervisningsmiljøet og tilrettelæggelsen af undervisningen kan understøtte elevernes aktuelle behov.

Skolens ansvar

• Fokuspunkter formuleres i et anerkendende sprog, hvor der er fokus på elevens ressourcer.
• Skolen inddrager både elevens og forældrenes perspektiver i valg af fokuspunkter
• Der kan også formuleres fokuspunkter for klassefællesskabet og tiltag for hele klassen.
• Ved ethvert fokuspunkt må det så vidt muligt beskrives, hvordan skole og forældre kan støtte eleven, og hvordan skolen følger op.

Forældrenes ansvar

• Forældrene bidrager i dialog med skolen til valg af fokuspunkter og med perspektiver på de valgte fokuspunkter.
• Forældrene bestræber sig på at orientere skolen tidligt, hvis deres barn oplever udfordringer i skolen.

Skolebestyrelsens opfølgning

• Skolelederen fremlægger 1 gang årligt status på brug af Meddelelsesbogen
• Skolebestyrelsens indhenter i hver valgperiode information fra Forældrerådene om forældrenes oplevelse af skolens brug af Meddelelsesbogen

Samarbejde med lokalsamfundet

Formål

Sabro-Korsvejskolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at vores elever bliver så dygtige, som de kan og at de trives på Sabro-Korsvejskolen.

Samarbejdet med virksomheder i lokalsamfundet, anvendes til:

• Introduktion til erhvervslivet
• Praktik i lokale virksomheder, for at skabe et anderledes skoletilbud, der motiverer
• Læring, hos elever der har behov for det, så de lærer mest muligt: Praktikken skal også lære eleverne at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne overfor og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge
• At informere og opfordre eleverne til at tage fritidsjob, der motiverer børnenes læring

Samarbejdet med alle de forskellige lokale foreninger anvendes til at:

• Introducere alle elever bredt til det lokale foreningsliv, så elever efter 9. klasse selv er i stand til at videreføre en tilknytning til foreningerne, hvor foreningslivet bygger på at deltage og tage ansvar (modtage og give til fællesskabet)
• Inspirere og bidrage til et udvidet læringsforløb, med foreningsledere som deltagere og undervisere i den understøttende undervisning

Samarbejde med ungdomsskolen, musikskolen og børneteater:

• Vi skal arbejde for at fastholde og videreudvikle samarbejdet med disse institutioner til gavn for elevernes læring og udvikling

Samarbejdet med lokalsamfundet har mange forskellige former og forskellig varighed i forhold til det konkret formål, samarbejdet indgår i. Samarbejdet understøttes af skolens principper om inddragelse af lokalsamfundet i Skolebestyrelsessamarbejdet.

Elever med særlige evner eller interesser inden for sport, musik, teater eller lign. kan få omlagt undervisning til at muliggøre deltagelse heri. Det skal aftales med kontaktlærerne, hvordan det omlægges.

Skolebestyrelsens opfølgning:

• Skolebestyrelsen afholder i hver valgperiode et dialogmøde med det lokale forenings- og erhvervsliv
• Skolebestyrelsen orienteres 1 gang årligt om status på samarbejdet med områdets foreningsliv

Formål

I samarbejdet er det vigtigt, at problemer løses i direkte, åben og konstruktiv dialog. Skolen og forældrene har hver deres opgaver i forbindelse med at give barnet den bedst mulige bagage med i livet. 

Det efterfølgende er baseret på professionelle erfaringer med, hvordan forældre kan give skolen de bedste forudsætninger for at løse sin del af opgaven. Skolen kan bedre opfylde sin opgave når eleven møder til tiden, veludhvilet og undervisningsparat.

Skole/hjem-samarbejde

Formål

Skole/hjem-samarbejdet skal skabe trivsel, kreativitet og optimal faglig udvikling for det enkelte barn og for fællesskabet.

Mål

• Vores primære kommunikationsform er Aula.
• Skole-hjem-samtales afholdes i indskolingen i samarbejde med SFO og e.v.t. klub. 
• Der holdes informationsmøde for 0. klasseforældre inden skolestart. 
• Forældremøde holdes på alle klassetrin, gerne så tidligt som muligt.
• Der afholdes skole-hjem-samtale senest i september. 
• Der afholdes to skole-hjem-samtaler i 0. klasse og i 1. klasse. 
• Der afholdes minimum en skole-hjem-samtaler på alle øvrige klassetrin hvert skoleår. Andre møder og arrangementer holdes efter behov. 
• Det bør tilstræbes, at der ikke holdes mere end et forældremøde/-arrangement på en aften af hensyn til forældre med børn i flere klasser.
• Alle forældre er bevidste om, at deres engagement i deres barns skolegang er afgørende for barnets og klassens læring og trivsel.
• Sociale og faglige arrangementer på skolen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag i skolen og medvirker til at fremme såvel elev- som forældrefællesskabet i klassen.
• At forældre tager et medansvar for børnenes adfærd. 
• At forældrene bakker op om skolen og dens rammer og retningslinjer.

Opfølgning/ansvar

• Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere
• Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen
• Skolebestyrelsen udarbejder en plan for, hvordan og hvornår tilsyn med princippet skal føres.

Principperne kan give en overordnede ramme for en klassesammenlægning, inden for rammerne kan skoleledelsen vurdere hvilke løsninger der er bedst.

Skolebestyrelsen bakker op, og har tillid til, at ledelsen i forbindelse med klassesammenlægninger træffer de beslutninger, der er bedst for børnene.

Formålet

Formålet med principperne er at sætte nogle rammer for klassesammenlægninger på SKS og gøre 
processen mere transparent for både forældre, medarbejdere og elever, samt gøre det synligt, at vi 
lægger et stort og grundigt arbejde og gør os mange overvejelser fra skolen side, når vi skal lave en 
klassesammenlægning.

Principper for klassesammenlægning

• Finder sted, når skolens ledelse finder det nødvendigt af pædagogiske eller økonomiske grunde
• Skoleledelsen orienterer skolebestyrelsen
• Klassedannelsen laves i samråd med relevante lærere og pædagoger, som har kendskab og relation til børnene
• Det tilstræbes, hvis muligt, at klasserne får en kendt voksen med til den nye klasse efter klassesammenlægningen

Retningslinjer for klassedannelsen – følgende hensyn overvejes:

• Elevernes sociale relationer – både nye og eksisterende
• Elevernes faglige og sociale kompetencer – diversitet afspejles i klasserne
• Elevernes øvrige ressourcer
• Fordeling af køn, etnicitet og kulturel baggrund
• Klasserne ændrer klassebetegnelse 
• Efter sammenlægningen investeres i sociale aktiviteter og gode fællesskaber i form af ture ud af huset og andre fællesskabende aktiviteter

Udmelding om klassesammenlægning

• Skoleledelsen varsler elever og forældre fra berørte årgange om forestående klassesammenlægning på Aula
• Forældrene vil modtage beskeden
• Dagen efter forældrene har modtaget beskeden, tager klasseteamet imod eleverne, så eleverne har mulighed for at tale med kendte voksne og kammerater
• Forældrerådene inviteres til møde for at kunne bidrage ind i arbejdet med en god overgang

Udarbejdet december 2025

Vores skole er opdelt i ind- og udskoling, og vi har cirka 650 elever.

I 0.-3. klasse deltager pædagogerne i undervisningen og ved fravær af lærer eller pædagog, dækker de ind for hinanden. Hvis læreren har kendt fravær, vil pædagogen dække ind så meget som muligt. Med kendt fravær menes fx 6. ferieuge, omsorgsdage, kurser eller lignende.

”Kendte voksne” defineres som voksne der har deres gang på skolen og er kendt af skolens elever. I indskolingen vil det være pædagoger og lærere som er i indskolingen og eller i SFO, der primært dækker fravær i den afdeling.

I Udskolingen bruger vi kendte vikarer og i de lektioner, hvor der er 2 lærere, dækker de ind for hinanden.

Alle vikartimer er skemalagte som V2, og hvis V2-medarbejderen ikke bliver brugt som vikar går man i sin ”egen klasse”.

Prioritering af vikardækning

• 2 voksne i klassen bliver brugt (pædagoger/lærere)
• V2 bliver brugt
• Vejledertimer
• 1 voksen til 2 klasser (kun udskoling)
• Ledelsen er vikar
• Udskolingseleverne kan i nødstilfælde sendes hjem med opgaver. Forældrene bliver informeret.

Kendt fravær meldes ind senest to uger før eller så tidligt som muligt, så der kan findes gode løsninger. Indskolingen dækkes først, og derefter udskolingen i tilfælde af meget sygdom.

Principper for vikardækningen

På Sabro-Korsvejskolen tilstræber vi at bruge kendte lærere, som vikarer. Vi bruger hovedsageligt fastansætte lærere, som er i afdelingen, helst i klassen og ellers på årgangen (V2’ere, pædagoger og faste vikarer).

Vi har givet de fleste ansatte to V2’er, som er vores bud på intern vikardækning. Dette betyder, at vi tilstræber, der er en kendt voksen i klassen, som har klassen i forvejen f.eks. den anden kontaktlærer, hvis den ene har kendt fravær.

Vi kigger på følgende parametre, når vi vikardækker:

1. Tilhørsforhold (fx kontaktlærer eller lærer på årgangen)
2. Fag (faglige kvalifikationer)
3. Faglige kvalifikationer i anden afdeling
4. Tilkaldevikarer, som også kommer fast på skolen.
5. Hvis det er i udskolingens ydre positioner, og der ikke er kendte voksne, eller fagligt kvalificerede voksne (fx til valgfag) aflyses timerne og flyttes, eller eleverne sendes hjem med en opgave

For at tilgodese dette i størst muligt omfang har vi pt. faste vikarer, som er fastansat på specifikke timer og derudover er nogle af dem koblet på faste klasser og årgange. Hermed forstået som, at hvis der ikke er akut fravær den pågældende dag, og de ikke har en bundet opgave, så har de to-tre klasser, som de kender, hvor de går hen og er den anden voksne. Dette for at styrke fagligheden og relationen mellem vikarerne og eleverne. Nogle af vores vikarer er også læreruddannede, hvilket sikrer et højt, fagligt niveau. Den interne 
vikardækning gør, at vi danner relationer på tværs, og at eleverne sjældent møder nye ansigter, da vi ikke har et lige så stort behov for tilkaldevikarer. 

Vikarer får introduktion af ledelsen med følgende besked:

Indskoling: 1-5. klasse og udskoling 6-9. klasse.

• Du bliver aflønnet i klokketimer
• Mødetiden er 07.50 i klassen, og vi forventer, at du er her til tiden og tager imod børnene.
• I 0.-9. kl. spiser du med børnene i pausen fra 11.30-11.45. Der er tilsyn med alle i elever i dette tidsrum, men elever fra 8.-9. kl. har udgangstilladelse om fredagen.
• Udskolingen må handle i Oasen fra klokken 11.30.
• 0.-9. klasse har udeordning i 10-pausen. Udskolingen må være inde i 12-pausen.
• Brug ikke faglokalerne (Fysik, hjemkundskab, sløjd og musik), men bliv i klasselokalet. 
• Det skal aftales, hvis faglokalerne bruges. Husk, at faglokaler ikke må forlades af den voksne. Der skal være tilsyn hele tiden. 
• Den vikarplan, som lærerne skriver til eleverne, skal overholdes. Alle elever skal aflevere deres mobiltelefoner i skabet, som skal aflåses. Chromebooken skal blive i tasken, hvis de ikke skal bruge den.

Udarbejdet og godkendt af skolebestyrelsen december 2025

Princippet omfatter:

• Undervisningens organisering, herunder timetal på klassetrinnet
• Skoledagens længde
• Skolens timebank (def. nedenfor)
• Holddannelse 
• PLUSklasse – se særskilt info på hjemmesiden
• Specialpædagogisk bistand
• Elevernes klasseplacering

Formål

• Undervisningen skal skabe rammer, der sikrer eleverne de bedste forudsætninger for læring, trivsel og dannelse
• Mulighed for at skolen anvender resurser optimalt, ikke bare for et skoleår men at man kan planlægge og prioritere fremadrettet (struktur, organisering og undervisning)

Princippet

• Skolens planlægning tager udgangspunkt i vejledende timetal for undervisning og det omfatter også skoledagens længde
• Skolen kommunikerer skoleårets fagfordeling ud til forældrene.
• Organisering skal skabe lige mulighed for at understøtte klassernes læringsmiljø. Undervisningen tager udgangspunkt i stamklasser, men der kan laves holddannelse mellem klasser og årgange med henblik på øget læring og kendskab på tværs.
• 0.klasser dannes med relevant viden, og i samarbejde mellem de voksne som skal afgive/modtage børn
• Skolen anvender lokalsamfundet som en del af den åbne skole
• Skolens timebank anvendes til at støtte op om faglig undervisning og trivsel i klassen. Timerne anvendes fleksibelt og blandt andet til to-voksen puljen
• Valgfag på 7.-8. årgang følger det lovfastsatte udbud (der skal udbydes HDS). På 8.-9. årgang kan udbud af valgfag tilpasses og blive mere interessebetonet.

Udarbejdet af SB. Februar 202

Formål: Lejrskolevirksomhed og ekskursioner skal bidrage til skoledagens variation, 
understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling - og styrke trivsel og de 
sociale fællesskaber.

Udmøntning: Lejrskolevirksomhed skal forstås som forlagt undervisning, der foregår uden for skolens område og indbefatter mindst én overnatning. Elevernes deltagelse er obligatorisk. 

Skolen tilstræber, at alle klasser kommer på lejrskole mindst én gang i løbet af deres skoletid. Som minimum en tur i udskolingen.

• Skolen afholder udgifterne til transport, ophold, de planlagte aktiviteter og lærernes deltagelse 
• Skolen opkræver kostpenge pr. dag jf. retningslinjer i Børn & Unge
• Niveauet for elevernes lommepenge drøftes på et forældremøde forud for turens gennemførelse

Antallet og fordelingen af de deltagende lærere er et anliggende for skolens ledelse.

Fordelingen af deltagende lærere lægges fast i fagfordelingen forud for det skoleår, hvor lejrskolen gennemføres. Det tilgodeses, at der er voksne af forskellige køn med på turen, og at det er kendte voksne for eleverne.

Lejrskolevirksomhed arrangeret af forældre, skal godkendes af skolens ledelse, i fald opholdet startes op i skoletiden. Lærere/pædagoger deltager i det omfang, som det aftales med skolens ledelse. Skolen holder sig undersøgende på mulighederne for at udvide antallet af lejrskoler. Eventuelt i samarbejde med klasseforældreråd og med mulighed for anvendelse af eksterne økonomiske bidrag. 

Klassekasserne kan supplere med penge til lejrture, det skal aftales med lærerne.

Forud for lejrturen gennemgås regler og retningslinjer og der kvitteres med underskrift af forældre og elev.

I skoleåret 2025-2026 er vedtaget lejrskole for kommende skoleår på 6. årg. og på kommende 9. årg. (dvs. skoleåret 2026-27). Desuden opfordres 3. årgangs forældreråd til en forældrearrangeret tur.

SB februar 2026