Gå til hovedindhold

Ny hjemmeside til bestilling og kontantfri betaling i kantinen

Fra 1. oktober overgår kantinen til en ny hjemmeside til bestilling af mælk, dagens ret og kantinens andre lækre tilbud. Samtidig får alle elever et betalingskort, som betyder at kantinen bliver kontantfri.

  • Læs op

Indhold

    Alle skolekantiner i Aarhus skal være betalingsfri. På Sabro-Korsvejskolen sker der derfor to nye ting fra d. 1. oktober:  

    - Der kommer ny hjemmeside til bestilling af mad og mælk: 8000.cpos.dk

    - Alle elever får et betalingskort til kantinen inden.  

     

    Der er en række fordele ved det nye betalingskort for jer forældre  

    • Børnene skal ikke have kontanter med i skole 
    • Du kan både bestille og afbestille mad frem til kl. 7.00 på dagen  
    • Du kan sætte penge ind på kortet manuelt eller via automatisk optankning 
    • Du kan bestemme et max-beløb. som dit barn kan handle for pr. dag/uge/måned.  


    Alle børn får det nye betalingskort med hjem i uge 37

    Dit barn får et betalingskort med hjem fra skole allerede i uge 37 og fra 1. oktober er det ikke længere muligt at betale med kontanter. Du skal derfor sørge for at sætte penge ind på kortet, hvis dit barn skal handle. Det kan du gøre allerede nu. Hvis dit barn ikke har fået et kort med hjem, så sørger leverandøren for, at det bliver sendt til skolen, så vi kan udlevere det på et senere tidspunkt. Men du kan godt bestille mad på webshoppen uden kortet.
    Har dit barn ikke brug for kortet lige nu, skal I gemme det, så kan I tage det i brug, hvis det bliver aktuelt senere. 

     

    Du kan sætte penge ind på kortet og bestille mad

    Du logger på hjemmesiden 8000.cpos.dk med dit NemID/MitID. Når du er logget ind, kan du se dit barns/dine børns kort, og begge forældre har adgang til at sætte penge ind på børnenes kort. Det er kun elevernes forældre, der kan sætte penge ind på kortet.

     

    På siden kan du blandt andet  

    • Bestille mad og mælk som på den gamle bestillingsside (Kan betales med Dankort mm + MobilePay) 
    • Sætte penge ind på kortet, så barnet kan betale ved kassen i kantinen 
    • Spærre kortet/åbne det igen (hvis barnet har mistet kortet) og bestille et nyt kort (koster 50 kr.) 
    • Holde øje med forbruget på kortet. 

    På siden her kan du finde vejledning til, hvordan du bruger systemet: Betalingskort til skolens kantine (aarhus.dk) 

    I kantinen vil der være en scanner, hvor dit barn selv kan se hvor mange penge, der er tilbage på kortet.

     

    OBS!  

    • Købte klippekort gælder, til de er brugt op.  
    • Hvis du har sat et max-beløb for køb, er det en god idé at fortælle dit barn det. 
    • MobilePay udgår også fra kantinen

     

    Vejledninger 

    Vi har lagt en række forskellige vejledninger til de mest benyttede funktioner her:

    Log på forældreportal

    Bestilling i webshop

    Annuller en bestilling i webshop

    Indbetaling til konto

    Kontakt support via webformular

    Overfør beløb mellem konti

     

    Har du problemer med at bruge funktioner på hjemmesiden 8000.cpos.dk skal du kontakte C-pos support. Du kan skrive til dem via hjemmesiden.

    1. Gå til 8000.cpos.dk
    2. Vælg punktet 'Support' i menuen i venstre side
    3. Udfyld formularen

    C-pos support kan bl.a. hjælpe med:

    • Problemer med at betale ved optankning af kort
    • Problemer med automatisk optankning af kort
    • Hvis du oplever fejlmeldinger på siden generelt

    Har du spørgsmål til retningslinjer fx for om man kan forudbestille mad på jeres skole, er det skolen, du skal henvende dig til. Se på Aula eller på skolens hjemmeside, hvem du skal kontakte. Det er også skolen du skal kontakte, hvis du mener, at der er betalt for forkerte varer på dit barns konto.

    Sidst opdateret: 21. november 2023