Gå til hovedindhold

Begivenheder og ferie

På Sabro-Korsvejskolen nyder vi de små afbræk fra hverdagen.

  • Læs op

Indhold

    Begivenheder

    Vi har en række skoledage, der afviger fra det normale skoleskema. Her vil der være små ændringer i skemaet, og klassen vil bruge dagen sammen med en lærer. I indskolingen vil klassens pædagog også være med. Dagene er:

    • Motionsdag
    • Matematikkens dag
    • Store læsedag
    • Jordens dag
    • Juleafslutning
    • Fastelavn
    • Sidste skoledag

    Derudover har vi i løbet af året projektuger, hvor hele ugen afviger fra det normale skoleskema. Her vil en klasse typisk have den samme lærer ugen ud. I efteråret har vi en international uge, og i uge 6 har vi fokus på sundhed og bevægelse.

    Begivenhederne gælder for hele skolen. Vi vil på det enkelte klassetrin arrangere flere særlige forløb i løbet af skoleåret.

    Ferie

    Vores skole følger Aarhus Kommunes overordnede ferieplan. Der er fem ferier i løbet af året samt diverse helligdage. På Aarhus Kommunes hjemmeside finder du en oversigt for både dette skoleår og det næste.

    Fravær uden for skolernes ferier

    En elev kan som udgangspunkt ikke få ferie uden for skolernes ferie. Hvis der opstår et behov for det, skal fraværet godkendes af skolens personale. Elevens lærere kan godkende en enkelt dags fravær. Hvis fraværet er mere end en enkelt dag, skal skolens ledelse godkende det. For at få lov skal elevens forældre skrive en besked til klassens lærere, der orienterer om det planlagte fravær, og som skal godkende det.

    Sidst opdateret: 1. oktober 2023