Indsamling til jordskælvsofre
Det voldsomme jordskælv, som har rystet Tyrkiet og Syrien, har også kunnet mærkes på gangene på Sabro-Korsvejskolen.
Derfor er skolens elever, personale og ledelse blevet enige om at rydde skemaet for almindelig undervisning onsdag d. 1. marts og i stedet samle penge ind til Red Barnets indsats i de berørte områder.
Indsamlingen vil foregå ved, at klasserne hver især laver en aktivitet (kagesalg, legetøjsbutik, rengøringshjælp, osv) og derefter donerer pengene til Red Barnet. Man kan også donere direkte via dette link:
https://indsamler.redbarnet.dk/indsamlinger/jordskaelvsdag-paa-sabro-korsvejskolen
Nedenfor kan du se en liste over de aktiviteter, som vil foregå i løbet af dagen. Listen er ikke udtømmende og vil kunne ændre sig løbende.
I 0.A vil der blive afholdt banko, som forældrene køber.
I 0.C bliver der lavet perler, som forældrene kan købe.
På 1. årgang er der fra kl. 8 - 10 legetøjsbutik. Derefter er der værksteder, hvor eleverne sælger kage til resten af skolen. Der vil også blive lavet kunstværker, som forældrene sponsorerer. De vil efterfølgende blive hængt på skolen.
Hele 2. årgang afholder legetøjsbutik, hvor de sælger deres eget legetøj til andre elever.
På 3. årgang er der loppemarked med salg af tøj og legetøj samt kagesalg. Derudover er der sponsor-forhindringsløb i Gul sal.
På 4. årgang laver vi nødhjælps løb - læs - løs. De skal læse sider, løse matematikopgaver og løbe runder.
På 5. årgang går Sabro tyndt og samler pant ind.
På 6 årgang laver vi et "sponsorløb" hvor eleverne løber omgange på 1 mile ruten. De har været ude og samle forskellige sponsorer der giver et fast beløb pr omgang.
På 7. årgang har vi "book en ung", hvor forældre eller bedsteforældre kan købe deres egne eller andres unger til at lave opgaver derhjemme i denne og næste uge. F.eks. babysitte, skærmfri tid med forældre, tømme opvaskemaskine, vaske bil osv.
9. årgang laver forskellige opgaver derhjemme: rengøring, pudse vinduer, vaske biler, gå tur med hunde, havearbejde mm., hjælper bedsteforældre med praktiske ting og bager kage som bliver solgt torsdag d. 2 marts ved hovedindgangen.